er gruppering af celler, der indeholder halvleder materialer, som omdanner solens stråler til jævnstrøm elektricitet. Materialer, der i øjeblikket anvendes til solceller omfatter monokrystallinske silicium, polykrystallinske silicium, mikrokrystallinsk silicium, cadmium-telluride, og kobber indium selenide / sulfide.
Solceller producerer elektrisk jævnstrøm fra lys, som kan bruges til at drive udstyr eller til at oplade et batteri. Den første praktiske anvendelse af solceller var til forsyning af satellitter i kredsløb og andre rumfartøjer, men i dag bruges størstedelen af solcellerne til nettilsluttet el-produktion. I dette tilfælde en inverter konvertere jævnstrøm (DC) til vækselsstrøm (AC). Der er et mindre marked for "Ø systemer" (off-grid) til fjerntliggende boliger, både, rekreative køretøjer, elektriske biler, nødtelefoner, parkerings automater, mm.
Sol Cellerne kræver beskyttelse for støv, fugtighed og er derfor som regel pakket tæt bag en glasplade. Cellerne er elektrisk forbundet sammen til solcelle-moduler, eller solpaneler. Et enkelt modul er nok til at drive f. eks en nødtelefon, men for et hus eller et kraftværk er der brug for flere moduler.
Selv om kW priser af el produceret med solceller er stadig for høj til at konkurrere med el fra el-nettet i de fleste steder, i Japan og derefter Tyskland, Italien og Frankrig tilskuds ordninger fra staten har udløst en enorm vækst i efterspørgslen, fulgte hurtigt efter produktionen. I 2008 installerede Spanien 45% af alle solceller i verden.
Et betydeligt marked er opstået i off-grid systemer/ opladning af batterier. Disse systemer er ofte er den eneste kilde til elektricitet til rådighed. Den første kommercielle anlæg af denne art var i 1966 på Ogami øen i Japan til overgangen fra gas-fakkel energi til helt selvforsynende med elektricitet.
Solcellerne som man ser på regnemaskiner almindelige hus og satellitter kaldes også Photovoltaiske(PV) eller, som navnet antyder (foto betyder "lys" og voltaic betyder "elektricitet"), konvertere sollys direkte til elektricitet. Et modul er en gruppe af celler, elektrisk forbundet og emballeret i en ramme med glas (bedre kendt som en solfanger), som derefter kan inddeles i større solpaneler.
Solcellerne er fremstillet af specielle materialer kaldet halvledere som f. eks silicium, som i dag anvendes hyppigst.
Silicium (Si) er en ikke-metallisk grundstof som udgør næsten 30% af jordskorpen og er det 7. mest almindelige grundstof i Universet. Silicium har to former - amorf (brun), og krystallinske (mørk).
Stort set, når lyset rammer cellen, en vis del af det, absorberes i halvledere. Det betyder, at energien af den absorberede lys er overført til halvlederen. Den energi slog elektronerne løs, så de kan flyde frit.
Solceller har også en eller flere elektriske felter, der griber ind for at tvinge elektroner, der frigøres ved lysabsorption til at flyde i en bestemt retning. Denne flow af elektroner er en strøm, og ved at placere metalkontakterne på toppen og bunden af PV cellen, kan vi trække denne strøm ud til forbrug, f. eks til forsyning af en lommeregner. Denne strøm, sammen med cellens spænding (som er et resultat af sin indbyggede elektriske
Grafen viser parametrene for en 185 W solcellemodul JinkoSolar JKM185M-72, i forhold til solcellens temperatur, i procenter, i forhold til standard målingerne ved 25*C.
Effekten Pmax (grøn) stiger med helt op til 30% (Modulet leverer 240W) ved -40*C (lavere temperatur) og falder helt ned til 70% (Modulet leverer 130W) ved ca. 80 C.
